VELKOMMEN

 
Her kan du læse historien om brygmand, læse  hvor BRYGMANDs øl kan smages, høre om projekt humlehave og ”gå en tur” i humlehaven. Du kan også kontakte BRYGMAND for en rundvisning i humlehaven ( kun august og september), eller lave aftale om et foredrag om og smagning af humle og øl. 

 

Bag BRYGMAND stikker Torsten Reffstrup hovedet frem. Torsten har brygget øl i 25 år og er i februar 2009 blevet diplombrygger fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Du kan nå ham ved at bruge oplysningerne under "find os"

 


 

 
 
 
 
Det gærer og bobler
 De blomstrende humler strækker sig mod himlen
 
 
Godt vejr til humleplukningen
 

 

 
 
31 01 2013
Humlehave - kun få kasser tilbage.
 
Til gengæld er KurmR KunukR fra Jelling Bryghus - den med den friskplukkede humle - nu tilgængelig. Se mere på www.jellingbryghus.dk og vores forhandlerliste.
 
Øl fra Jelling Bryghus fås nu i koldingområdet hos Colle´s Blomster i Skartved ( tlf. 28761046 ),  og i YNWA-beershop www.YNWA-beershop.dk- og hos bryggeren når han er hjemme.
 
29 01 2013
 

Brombier!     Kan en øl genopstå?

 

Ja - det kan den, hvis man er brygger. Og det er jeg jo.

Forhistorien er, at mit eget lager af "Brombier" er svundet faretruende ind, og der ikke lige er udsigt til at skulle brygge øllens navnebroder "Brombær" i den kommende tid.

Derfor har jeg for nyligt brygget 400 liter "Brombier", denne gang i en fuldmæsket version; dvs. at øllet er brygget ud fra malt, humle og brombær i bryganlægget på Jelling Bryghus.

Som humle er brugt "Nord-brau", og  stam-urt er justeret til 12,5 % Plato - det skulle give en øl med 6 - 6,5 % alkohol. Øllet står lige nu og gærer i den kolde kælder - og dufter af bær og sommerdage.

Øllet vil være klar i slutningen af marts og vil kunne flaskes når Jelling Bryghus er kommet på plads i de nye lokaler på Nordkrogen 19 i Jelling.

 

Om Brombier kan jeg fortælle:

Mærk duften af varme efterårsdage med lune brombær. I  Brombier  er duften af brombær blandet med duften af humle.  Smagen af malt og humle er beriget med den del af brombærrets smag og duft, som efterlades når sødmen er gæret væk. Det giver øllet en krydret tørhed, som sammen med duften gør Brombier  velegnet til krydrede retter. Eller nyd den blot en efterårsdag på terrassen.

Brombier  er en krydret øl, der beriger måltidet og samværet med en ekstra karakter.

Brombier  er undergæret og eftergæret på flaske i minimum 3 uger og kan  skænkes fra 8-10 uger efter brygning

Alkoholstyrken er ca. 6 % vol;  Øllet er upasteuriseret og ufiltreret.

 

Nu er 400 liter Brombier en god portion øl - selv for en brygger - og derfor vil jeg gerne udbyde en del af dette specialbryg til salg fra  medio april. 

1  kasse med 16 flasker á 50 cl koster  500 kr.
Send en bestilling på torstenreffstrup@gmail.com hvis du er interesseret i Brombier.

Eller ring til mig på 2011 5169.

Agtrup januar 2013

 
28. august 2012
Nu er den her - Humlehave er på flasker og der er etiket på flaskerne og øllet er klar.
De, der har forudbestilt er sikret forsyning med øl efter aftale, men der er stadig øl at købe for interesserede.
prisen er 35 kr pr flaske - uanset antal.
 
 
 
Se etiketten i fuld størrelse på flasken:-)